Vi lægger stor vægt på, at samarbejdet starter trygt og smidigt. Når vi modtager en henvendelse – fra fagpersoner eller andre samarbejdspartnere – reagerer vi hurtigt og tager kontakt for at få en grundlæggende forståelse af situationen. Vi prioriterer tydelig kommunikation fra start og gør os umage for at skabe en god og tillidsfuld dialog.
Herefter foretager vores fagpersoner en grundig vurdering af behovet. Vi ser på, hvilke udfordringer og ressourcer der er i spil, og afklarer, hvordan vi bedst kan understøtte barnets, den unges eller familiens trivsel og udvikling. Vores tilgang er helhedsorienteret og fleksibel, og vi inddrager relevante perspektiver for at sikre det bedst mulige udgangspunkt.
Ud fra vurderingen sammensætter vi det rette team med de faglige og menneskelige kompetencer, der matcher situationen bedst. Alle forløb tilknyttes en fast koordinator, som er gennemgående kontaktperson i samarbejdet med myndighed. Koordinator og teamet møder borgeren sammen med kommunen, hvor der også udarbejdes aftaler for den konkrete indsats.
Når alt er på plads, opstarter vi indsatsen med respekt for det tempo og de behov, der gør sig gældende. Vi sørger for en god introduktion, tryg opstart og tydelig rollefordeling, så alle oplever sig godt informeret og klædt på. Vi tror på den gode relation og det tillidsfulde samarbejde.
Ønsker du et samarbejde eller har du spørgsmål til vores ydelser?
Sociale Indsatser Fyn er en del af organisationen Krisecenter Fyn.
© Sociale Indsatser Fyn
CVR: 42 92 16 37